Om

Velkommen til Oswald Academy – en verden kun om golfreglerne.

Historik.
Oswald Academy blev stiftet i 2008 af cand. jur. Brian Nygaard Oswald, der siden stiftelsen har arbejdet mere eller mindre fuldtids med at sætte sig ind i golfreglerne. I 2010 begyndte afholdelsen af kurser, seminarer og rejser, ligesom 2010 blev året, hvor den første regelbog så dagens lys (eventyrbogen). 1. januar 2013 deponerede Brian sin advokatbestalling for at få endnu mere tid til rådighed til golfreglerne. Siden er kommet mange bøger mv. I 2017 opstartes Oswald Academy på verdensplan.

Om stifteren Brian Nygaard Oswald.
Brian er 40 år og er en erfaren foredragsholder og skribent. Hans varemærke er at undervise i svær jura på en letforståeligt måde. Han har udgivet 5 juridiske bøger og har undervist på ca. 60-70 kurser årligt de sidste mange år. Han er desuden uddannet regelunderviser og klubdommer hos DGU (to gange!), står for regel-afdelingen på golfhjemmesiden teetime.dk og skriver artikler om golfreglerne i Golfbladet mv. Han holder årligt ca. 25-30 regelaftener i danske golfklubber.

Privat er Brian gift, har to børn og er bosiddende i Nyborg.

Motto.
Oswald Academys kæphest er, at golfreglerne skal være til at forstå, og denne holdning gennemsyrer alt, hvad der laves af bøger, foredrag mv. Mottoet er: Det skal være sjovt at lære golfreglerne.

Kontakt.
Du kan kontakte Oswald Academy på bno@golfrules.com eller på 2925 8636.