Opdatering: Status for Oswald Academy!

Kære alle!

Jeg synes lige, at jeg skylder en lille status-opdatering på Oswald Academy oven på nogle hektiske år, senest med corona-krisen.

Det har været en travl tid for mig. Efter lige at være kommet oven på i starten af 2020 efter stor travlhed før/under/efter indførelsen af de nye golfregler i 2019 kom corona-krisen, hvilket har givet en masse udfordringer og tidsforbrug på alt og intet.

Men nu er jeg for alvor i gang igen, og nedenfor kan du se, hvad det næste år (forhåbentlig!) vil byde på fra min side.

  1. Jeg tager (igen) på rundfart til rigtigt mange danske golfklubber med et regelshow primært om de nye handicapregler – læs mere her.
  2. Jeg er i gang med en del tiltag for at realisere min drøm om at gøre mit Oswald Academy verdensomspændende, og arbejder bl.a. på nogle samarbejdspartnere i Australien, Letland, Schweitz mv., nogle flere regelbøger på engelsk, Kahoot-quizzer og meget mere…
  3. Jeg er nu igen kommet i gang med at skrive blogs, som du sikkert kan se, efter nogle måneders “tavshed”. Også her kommer der til at ske “forbedringer”, idet jeg har indgået samarbejde med et par stykker, der skal skrive blogs ved siden af de, jeg selv skriver – mere herom senere.
  4. Jeg er ligeledes – som du kan se – kommet i gang med nyhedsbreve igen og planlægger fremadrettet at få sendt 1-2 om måneden.
  5. Jeg går i gang med at holde kurser igen – næste gang den 30. – 31. januar 2021. Der er et maksimum deltagerantal på 20 pga. corona.
  6. … og en del mere.

Jeg glæder mig til at give den fuld gas på golfregel-området igen :-).

Mange hilsener
Brian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.