Missede cuttet med ét slag pga. straf for langsomt spil!

Langsomt spilFlagstang mv. - ny afklaring

For en sjælden gangs skyld er en spiller på en af de professionelle tours blevet idømt straf for langsomt spil.

Det drejer sig om Klara Spilkova fra Tjekkiet, der under den nylige major “KPMG Women’s PGA Championship” blev idømt to strafslag for overtrædelse af turneringens “Retningslinjer for spilletempo”.

Sjælden straf.

Det er som nævnt yderst sjældent, at en professionel spiller idømmes straf for at spille for langsomt. Som oftest har langsomt spil ikke nogen konsekvens, udover irritation fra medspillere, TV-seere osv.

Nedenfor kan du læse/se nogle få episoder fra de seneste år:

  1. Utroligt langsomt spil af Bryson Dechambeau i Dubai i 2019: Læs artiklen her.
  2. Oversigt over langsomme spillere fra august 2019: Læs artiklen her.
  3. J. B. Holmes brugte 4 minutter (!) på et slag: Læs artiklen her.

Kevin Na er notorisk kendt som en af de meget langsomme spillere – se bare de mange prøvesving nedenfor (prøv at tælle dem!):

Kostede hende (mindst) 52.000 kr.

Spilkova’s straf kostede hende dyrt, idet hun missede cuttet med kun ét slag! Uden straffen på de to strafslag havde hun altså klaret cuttet og dermed fået del i præmiepengene, hvor der til sidstepladsen var ca. 52.000 kr.!

Du kan se et lille interview med Spilkova i en anden sammenhæng nedenfor fra august 2020.

/Brian

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.