Nye handicapregler: Roadshow til vinter 2020/2021!

Som bekendt er indførelsen af det nye verdensomspændende handicapsystem for Danmarks vedkommende udskudt til 1. januar 2021.

Jeg vil derfor allerede nu meddele, at jeg igen til vinter 2020/2021 tager landet rundt til golfklubberne og underholder, idet der må forventes stor interesse for kendskab til disse regler.

Da der fortsat kommer mange spørgsmål om de nye golfregler, vil det formentlig blive en blandet aften med information om både nye handicap- og golfregler.

Sidste vinter var jeg afsted ca. 50-60 aftener, og mange klubber holdt 2-3-4 informationsaftener for fulde huse – så hvis din klub kunne tænke sig dette, så kontakt mig allerede nu for at sikre nogle datoer (skriv en kommentar nedenfor eller mail til mig på bno@golfrules.com).

Aftenerne vil blive struktureret som jeg plejer, hvor jeg vil forsøge at gøre det sjovt og inspirerende gennem bl.a.:

  1. Videoer.
  2. Oversigter.
  3. Kahoot-quizzer.
  4. Sjove anekdoter.

… og meget mere.

Og som altid er der rigeligt med tid til spørgsmål.

I kan som klub igen enten vælge…:

  • … en fast pris (6.000 kr. ex moms for én aften, 10.000 for to aftener og 13.500 for tre aftener – plus transport) eller…
  • … at betale pr. deltager (100 kr. pr. deltager for én aften, 90 kr. for to og 80 kr. for tre).

/Brian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.