Tættere på hole in one kommer man nok ikke!

Brandel Chamblee næsten hole in one

Brandel Chamblee kom nok så tæt på et hole in one, som man kan komme, uden rent faktisk at få det!

I Q-school (kvalifikationen) til senior touren i USA (PGA Champions Tour) i december 2019 slog han dette slag på hul 6 i første runde:

Bolden borede sig således ned i hulkanten! Var det så en hole in one?

Nej. Definition af “I hul” siger, at en bold er i hul, når den “… ligger stille i hullet efter et slag og hele bolden er under greenens overflade.”.

Fortolkning 1 til definitionen uddyber: “Hvis en bold er fæstnet i siden af hullet, og hele bolden ikke er under overfladen af greenen, behandles bolden som ikke at være i hul. Det er tilfældet, selvom bolden berører flagstangen.”

Så bolden var altså ikke i hul!

Hvad skulle han så gøre? Regel 16.3a (1) og 13.1c (2) fastslår, at han måtte markere og løfte bolden, reparere skaden og så “genplacere” bolden på hulkanten og putte den i.

Så… trods alt kunne han notere en birdie!

/Brian

1 kommentar
  1. Keith+Fobian siger

    Hej Brian,
    Du skriver, Nej. Definition af “I hul” siger, at en bold er i hul, når den “… ligger stille i hullet efter et slag og hele bolden er under greenens overflade.”.
    Jeg mener, at en bold er i hul, hvis nogen del af bolden er nede i hullet = under greenens overflade.
    Er dog enig i, at dette flotte slag ikke er i hul, da det jo ikke er inden for hullets omkreds.
    Venlig hilsen Keith

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.