Tour caddie brugte 202 slag: Ville slå rekorden for flest slag?!

Hej alle.

Så er der opsigtsvækkende nyt.

Under kvalifikationen til U. S. Amateur (hvor man højst må have handicap 2,2 for at deltage) “lykkedes” det Trey Bilardello (amatør spiller og tour-caddie) at score en 202’er! Altså for en enkelt runde!

Faktisk var den først registreret som en 194’er, men det skyldtes en fejl i systemet, der gjorde, at man ikke kunne notere en score på over 19 på et hul!

En så høj score lyder helt absurd – og det er den også. Det er nemlig kommet frem flere steder, at Bilardello angiveligt forsøgte at få så høj en score som muligt ved bl.a. at putte den modsatte vej af hullet osv.

Du kan se scorekortet lige ovenfor (som altså “kun” viste en 194’er).

Derfor blev han kort efter runden diskvalificeret af Floridas Golf Union, som udtalte følgende til GolfDigest:

The Florida State Golf Association, after consulting with the United States Golf Association, has disqualified Trey Bilardello under Rule 1.2 for serious misconduct and failing to play in the spirit of the game.

Altså: Han blev diskvalificeret for et alvorligt brud på etiketten.

For god ordens skyd: Efterfølgende benægtede han, at han havde forsøgt at få en så høj score som muligt.

Hmm, det virker noget mistænkeligt. At bruge et tocifret antal slag på 10 huller i træk (du kan se scorekortet oven for) – og at ende 131 over par på en runde – medmindre man er syg eller lignende, så burde det ikke kunne lade sig gøre.

/Brian

PS: Se denne video fra Oswald’s Regelskole om god opførsel/etikette.

1 kommentar
  1. Arni Fridriksson siger

    Jeg forstår den ikke hvorfor skulle han gøre de, hvad får han ud af de????

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.