Suspension af spil: Lynnedslag i træ på banen!

Hej alle.

Nogle gange suspenderes spillet fx. pga. dårligt vejr (såsom lynnedslag).

1. Video.

Jeg synes lige, at I skulle se denne video (se 8 sekunder inde), som en påmindelse om, at man skal tage uvejr seriøst:

Det skete under det nylige 2019 U.S. Womens Open, hvor spillet blev suspenderet.

Som du kan se, blev træet ret medtaget (tænk, hvis det havde været en spiller!).

2. Golfreglerne.

Golfreglerne (Regel 5.7a) siger, at :

En spiller må afbryde spillet, hvis spilleren med rimelighed mener, der er fare for lynnedslag, men skal underrette Komitéen så hurtigt som muligt.

Så selvom spillet ikke er blevet suspenderet (endnu), må man altså godt afbryde spillet.

3. Tag det seriøst.

Ofte har man en tendens til blot at spille videre, på trods af meget mørke skyer og/eller lyn i horisonten (måske man liiige vil spille runden færdig eller tror at det snart driver over). Men som du kan se på videoen, så kan der ske stor skade.

Så husk nu at passe på jer selv derude :-).

/Brian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.