Ny lokalregel mulig pr. 9. april 2019: OK at udskifte knækket/beskadiget kølle!

Ben Crane diskvalificeret

Hej alle.

USGA og The R&A har den 9. april offentliggjort en såkaldt “Clarification” (afklaring) (læs om disse her), som giver klubberne mulighed for at indføre en ny lokalregel.

Kort fortalt så må man efter de nye 2019-regler (Regel 4.1b(3)) som udgangspunkt ikke udskifte en kølle undervejs i runden, selvom den er knækket/beskadiget, i hvert fald ikke når det er en selv, der har beskadiget den. (Dette formentlig for, at man ikke skal bruge en masse tid på at rende frem og tilbage under runden.)

Men klubberne kan nu indføre en lokalregel, som tillader spillerne at bytte en sådan kølle ud, hvis den er “knækket eller betydeligt beskadiget” (DGU’s oversættelse) af spilleren/caddien, hvilket vil sige hvis…:

  • … skaftet knækker, splintrer eller bøjes (men ikke hvis der blot er en bule/rids i det).
  • … den del af slagfladen, hvor man skal ramme bolden, er deform, og man kan se dette (men ikke hvis der blot er en skramme i den).
  • … køllehovedet er røget af eller sidder løst.
  • …hvis køllehovedet er meget deformt og man kan se det.
  • … grebet sidder løst.

Det er ikke nok, at der “blot” er revner i køllehovedet/slagfladen.

Muligheden for at måtte bytte en sådan knækket/beskadiget kølle ud gælder ikke i tilfælde af “abuse” (misbrug). Det er ikke uddybet, hvad der menes med det. Måske der menes, at spilleren ikke med vilje kan ødelægge et jern med den intention så at kunne hente et andet jern, som han hellere ville bruge.

Så som du nok kan se, er der snarere tale om en “ændring” frem for en “afklaring”.

Du kan læse den fulde ordlyd af lokalreglen på dette link (nederst – G-9) og du kan læse alle disse Clarifications på dette link (herunder den anden nye Clarification fra april 2019 vedrørende “referencepunktet” når man tager lempelse fra et strafområde ved at bruge “flaglinje-droppet”).

/Brian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.