Sergio Garcia diskvalificeret i Saudi Arabien for bevidst at beskadige greens!

Hej alle.

Så er der (igen!) opsigtsvækkende nyt om golfreglerne!

I dag er Sergio Garcia blevet diskvalificeret fra Saudi International for med vilje at beskadige en række greens!

 

Ifølge GolfChannels hjemmeside skulle der angiveligt være tale om hele fem greens.

Diskvalifikationen sket for en alvorlig overtrædelse af etikettereglerne, jfr. Regel 1.2a og Fortolkning 1.2a/1 (engelsk).

Sergio Garcia udtalte ifølge Europa Tourens hjemmeside, at han respekterer diskvalifikationen, og at han har informeret sine medspillere om, at det ikke vil ske igen. Men gad vide, om han kan overholde det?

Det er således bestemt ikke første gang, at Garcia har opført sig skidt. – se bl.a. denne blog.

Og se også denne gamle video:

Og denne:

Så jeg giver ikke særlig meget for hans udsagn om, at det ikke vil ske igen – og er ikke særligt imponeret over hans adfærd.

/Brian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.