Nye 2019-regler: Er et bevidst dobbelt-slag straffrit?

Hej alle!

Som I måske ved, så er der fra 2019 af ikke længere nogen straf efter golfreglerne, hvis man slår et dobbeltslag, dvs. hvis man fx. rammer bolden to (eller flere!) gange i et slag fx fra roughen eller fra en bunker – se Regel 10.1a.

Det har fået en del spillere til at spekulere i, om man så kan udnytte dette til sin fordel, ved at gøre således:

 

Men det kan man ikke.

Straffriheden gælder nemlig kun, når man uforvarende rammer den mere end én gang, såsom i videoen nedenfor (i øvrigt den sidste professionelle spiller, der – så vidt vides – blev straffet for et dobbeltslag, nemlig i december 2018!):

 

Hvis man som i de to øverste videoer bevidst slår til bolden to gange, så har man slået to slag (to intentioner) og får to strafslag, dvs. i alt fire slag (se også USGA’s udtalelser herom på GolfWeeks hjemmeside), Regel 10.1d.

Og personligt tror jeg bestemt, at man kan overveje diskvalifikation (for et alvorligt brud på etiketten), idet Fortolkning 1.2a/1 siger, at et alvorligt brud fx. kan anses at være, når man med vilje ikke spiller i overensstemmelse med reglerne, og dermed potentielt kan få en stor fordel. Jeg kalder i øvrigt denne sidstnævnte for “Phil Mickelson-reglen”, idet den er indføjet ikke ret lang tid efter, at der var harsk kritik over, at Mickelson ikke blev diskvalificeret i U. S. Open i 2018, da han slog til sin bold i bevægelse på green.

Men reglerne dengang rummede som udgangspunkt ikke mulighed for diskvalifikation.

Men det gør de i dag :-).

/Brian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.