Nye golfregler 2019, del 8: Unormale baneforhold

Hej alle.

Dette er del 8 i gennemgangen af udkastet til nye regler pr. 1. januar 2019, der blev offentliggjort i marts 2017 af R&A og USGA:

8. UNORMALE BANEFORHOLD.

8.1. Hvad er det?
Unormale baneforhold er efter forslaget til de nye regler en af følgende:

  1. Midlertidigt vand.
  2. Areal under reparation.
  3. Ikke-flytbare forhindringer.

Bemærk, at det hedder unormale baneforhold. (Efter de nugældende regler er der noget, der hedder unormale overfladeforhold, hvilket er areal under reparation, hul lavet af gravende dyr mv. og tilfældigt vand).

Ikke-flytbare forhindringer er en del af disse unormale baneforhold.

8.2. Lempelse, hvis gene.
Man kan tage lempelse uden straf, hvis man er generet af en af disse. Man anses – ligesom i dag – at være ”generet” af det, hvis:

  1. Bolden ligger i/på det.
  2. Hvis det er (fysisk) i vejen for ens stance eller området for ens tilsigtede sving.
  3. (Kun når bolden ligger på green): Hvis det befinder sig i ens spillelinje.

8.3 Lempelse næsten alle steder på banen.
Man kan tage lempelse alle steder på banen, på nær hvis bolden ligger i et straffeområde (hvor man i så fald i stedet skal bruge reglen om lempelse med ét straffeslag for en bold i et straffeområde – se i næste artikel (del 9 jfr. link nedenfor) derom).

Det unormale baneforhold skal være banen, for at man kan tage lempelse uden straf.

8.4 Undtagelser: Lempelse ikke tilladt.
Man har fortsat (i stort set uændret form) de to samme undtagelser som i dag, hvor man ikke kan tage lempelse uden straf (selvom man er generet), nemlig hvis enten:

  1. … man ville ikke kunne slå slaget derfra alligevel fx fordi bolden lå under en busk.
  2. … genen kun fremkommer, hvis man har en stærkt unormal stance eller svingretning mv. (altså hvis man fx kun har genen hvis man svinger køllen næsten vandret 10 cm. over jorden eller hvis man tager en stance, hvor man næsten går i spagat).

/Brian

—o0o—

OVERSIGT: 31 blogs om de nye 2019-golfregler.

1 kommentar
  1. Erik Christoffersen siger

    Har man frit drop, hvis bolden ligger bag et sprinklerdæksel og er lige udenfor Green, men boldens spilleretning er imod flaget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.