Er dine tee’s ulovlige?

Er din tee lovlig?

Er dine tees ulovlige?

Dette spørgsmål bliver mere og mere relevant, efterhånden som forskellige tees udvikles. Man kan således få tees, der hænger sammen med andre tees, tees bundet fast til en bold, tees med en lille skål for at modvirke slice og meget mere.

Men hvad siger golfreglerne egentlig om tees?

Regel 11-1.

Af Regel 11-1 fremgår, at man bliver diskvalificeret, hvis man slår et slag til en bold, der er tee’et op på en tee, som ikke er i overensstemmelse med reglerne.

I tillæg 4 til golfreglerne står der følgende om tee’s (egen oversættelse, da den ikke findes i en officiel dansk version):

En tee må ikke …

  1.  … være udformet eller fremstillet på en sådan måde, at den kan angive spilleretningen.
  2.  … på urimelig vis kunne påvirke boldens bevægelse. 
  3. … på anden måde hjælpe spilleren i at slå et slag eller i sit spil.

Eksempler.

R&A har forfattet en glimrende artikel om emnet som bl.a. konkluderer:

  1. Der må gerne på tee’en være en markering/rille, som angiver, hvor højt den skal tee’es op.
  2. Tee’en må ikke være lavet således, at der fx. stikker en del af tee’en i en bestemt retning for at angive spilleretningen.
  3. To eller flere tees må gerne være bundet sammen til hinanden med et stykke snor, så længe det ikke bruges til at hjælpe med at rette ind efter.
  4. Tees med små hår oven på (for at nedsætte friktionen mellem bold og tee) er lovlige.
  5. Tees, hvor bolden ligger på en lille skål (for at reducere fx. slice), er ikke lovlige.

Så ha’ lige dette in mente, inden du går ned i proshoppen og køber nogle spændende nye tees – for måske er de ulovlige.

/Brian

6 kommentarer
  1. Preben Ørbæk siger

    Venligst vis en tee hvor der ikke er en lille skål hvor bolden kan ligge, husk den skal jo ligge stille

    1. Benny Juel Pedersen siger

      Se svaret nedenfor 🙂

  2. Benny Juel Pedersen siger

    Preben, kig i artiklen der bliver henvist til ovenfor. Der er et billede af den omtalte tee 🙂
    http://www.randa.org/en/RandA/News/News/2012/June/Teeing-the-Ball.aspx

  3. OSWALD ACADEMY siger

    Hej Preben.

    Jeg tror jeg forstå din pointe. Det, du mener er, at der jo også i normale tees er en lille bitte runding, hvorpå bolden kan ligge. Men en sådan lille bitte runding er OK – problemet er først når den er så stor at det nærmere er en skål.

    Hvor grænsen præcis går ved jeg ikke…

    MVH
    Brian

  4. Tommy Gedsø siger

    Bliver diskvaliceret hvis ikken den følger reglerne.

  5. Tommy Gedsø siger

    Bliver diskvaliceret hvis ikken den følger reglerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.