LET: 14 straffeslag på syv huller!

14 straffeslag for at placere bolden - frem for at GENplacere den!

Hej alle.

Det er ikke hverdagskost at få 14 straffeslag på en runde – og da slet ikke på syv huller! Men det var, hvad der skete for Anna Scott fra England under HLR Golf Academy Open i en under-tour (Finnish Tour) til LET.

Facts.
I turneringen var der en lokal regel, der tillod, at man markerede, løftede, rensede og genplacerede bold. Bemærk ordet “genplacerede”. Anna Scott huskede det som “placerede”, dvs. at hun måtte lægge bolden inden for fx. et scorekort af der, hvor den lå, da hun samlede den op.

Golfreglerne.
Anna snakkede med en dommer om det, og da det angiveligt var sket på syv huller, så havde hun jo spillet fra et forkert sted syv gange. Straffen for dette er ifølge golfreglerne to straffeslag pr. gang (Regel 20-7 /lokal reglen), dvs. ialt 14 straffeslag! Og der er ingen rabat i denne situation. Se scorekortet nedenfor – 52 slag (par 36)!

Scorekort med 14 straffeslag på en under-tour til LET
Scorekort med 14 straffeslag på en under-tour til LET

Eftersom fordelen ved at spille fra det forkerte sted var ubetydelig, så skulle hun ikke rette sin fejl (hvad hun jo heller ikke havde gjort). Og eftersom det blev opdaget, inden hun havde indleveret scorekortet, så fik hun straffeslagene med på scorekortet og undgik dermed diskvalifikation efter Regel 6-6d.

Forveksling.
Anna Scott har formentlig enten ikke læst de lokale regler (ordentlig) eller også har hun forvekslet dem med den anden typiske lokal regel, nemlig “vinterbaneregler” (som det populært hedder), hvor man netop ikke skal genplacere, men må lægge bolden inden for fx. et scorekorts længde ikke tættere på hullet.

Irriteret!
Anna Scott var naturligvis irriteret, som det også fremgår af denne tweet:

 

Læs også hendes forklaring på Facebook her.

/Brian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.