Bubba Watson: Ingen lempelse fra myretue

Bubba Watsom discussing with a Rules official about an Ant Hill during US PGA 2015

Hej alle.

Bubba Watson var atter i fokus i denne weekend, da hans bold lå op ad en myretue, og han gerne ville have lempelse uden straf pga. gene fra et gravende dyr.

Video.
Se først lige videoen nedenfor (har været lidt problemer, men den skulle virke):

 

Reglerne.
Definitionen af et “gravende dyr” siger, at det er alle dyr på nær orme, insekter eller lignende. Afgørelse 23/5 understreger, at en myre er et insekt, og at det derfor ikke i reglernes forstand er et gravende dyr. Derfor: Ingen lempelse uden straf.

Myretuer er derimod løse naturgenstande, så – idet bolden befandt sig uden for en hazard – Bubba Watson måtte altså gerne have fjernet myretuen uden straf, inden han slog (uden straf) – men det gjorde han ikke. Måske dette skyldes, at han ville pådrage sig et straffeslag, hvis bolde flyttede sig (Regel 18-2a jfr. også Regel 23), hvilket nok var ret sandsynligt, eftersom bolden lå oven på myretuen!

Hvis det havde været stik-myrer (hvad det ikke var), så kan man få lempelse uden straf, hvis en lokal regel har bestemt det (Afgørelse 33-8/22). Derudover må en spiller – også selvom der ikke er en lokal regel, tage lempelse uden straf, hvis han er i fare (dvs. i fare for at blive bidt og dermed blive alvorligt syg).

Dårlig opførsel.
Som det fremgår af videoen, så var Bubba Watson ret spydig over for dommeren. Man forstår da godt, at det kan være svært at forstå, at et dyr, der graver, ikke er et gravende dyr i reglernes forstand. Men hans opførsel var nu ikke særligt god, herunder ikke da han spurgte dommeren, om “vi er da enige om, at det er et dyr, ikke” eller da han sagde “hvis en eller anden spiller var allergisk over for myrer, og han fik en myre på sig, så er i fuldstændigt ligeglade med det?”. Han jokede også med at “den bed mig” (for at sige, at han så jo skulle have lempelse uden straf) jfr. nedenfor:

Ikke et specielt godt forbillede for andre, synes jeg.

Bubba fik i øvrigt en birdie på hullet og sluttede på en delt 21. plads.

/Brian

8 kommentarer
  1. Michael siger

    helt enig i at han burde være et godt forbillede.

    Men også fuldstændigt vanvittigt at man skal smadre sit jern igennem en myretue, hvis ikke man for at redde naturen skal undgå en straf ?

    Der er nogle regler der er helt gak gak efter min mening.

  2. LKSO siger

    Hvis myrene er så farlige, så kunne Bubba have benyttet regel 1-4 “Tvivlsspørgsmål, der ikke er dækket af reglerne” med henvining til afgørelse 1-4/10 “Farlige dyr”.

    Er det ikke korrekt?

    1. Johnie siger

      Better bl&8g#o230;Some habits are good for you and others are not. The same is true for your blog. Some of your blogging habits, meaning those things you do repeatedly, are good for you and your blog’s growth and improvement while others are distractions that stop you …

  3. OSWALD ACADEMY siger

    Hej Michael og LKSO.

    Ja, reglerne er således, at ikke-farlige myrer som sådan ikke er beskyttet – dvs. man kan ikke tage lempelse uden straf. Kun hvis spilleren er i fare (fordi myrerne er farlige!), kan man efter Afgørelse 33-8/22 jfr. 1-4/10 tage lempelse uden straf.

    🙂 God weekend!

    /Brian

  4. Paul siger

    Alle myretuer burde opfattes som miljøfølsomme områder hvor der kunnet droppes frit.
    Det er faktisk ikke god opførsel at ødelægge en mytetue om det så sker fra et barn med en pind eller fra Bubba med et 7 jern

  5. Jørn Kelland siger

    Hvis en golfbane har myretuer i spil, burde de lave en lokalregel, der siger, at der er frit drop eller også kunne de markere tuen med blå pæle til en stor turnering, så man undgik sådanne pinlige optrin

  6. Henning siger

    Helt enig med Paul
    Vi bryster os ofte med, at golfbaner forskønner naturen. Hvorfor skal et fint opbygget insektmiljø så ødelægges og en håndfuld myrer dræbes, fordi vi ikke kan finde ud af, at lave ordentlige regler. En myretue bør rangere på lige fod med et muld

  7. Henning siger

    …varpeskud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.