Juniordag med Pyrus

Juniordag om golfreglerne med Jan "Pyrus" Linnebjerg

Oswald Academy holder sammen med Jan ‘Pyrus’ Linnebjerg nogle anderledes regelarrangementer.

Formål.

At indlære golfreglerne på en sjov og anderledes måde.

Indhold.
På 2-3 timer gennemgås en række af de almindeligste golfregler af Brian Oswald (jurist – regelkyndig) og Jan Linnebjerg (skuespiller – og ivrig golfer). Dette sker med udgangspunkt eventyrbogen om golfreglerne – ‘OSWALD’s Eventyrlige Golfregler’, idet skurken i bogen (Mr. Raggy – spillet af Jan Linnebjerg) vil lære dig reglerne på sin vanlige humoristiske og bedrevidende måde. Brian Oswald er med for at sikre, at Mr. Raggy ikke lærer deltagerne alt for mange narrestreger…

Afhold dette arrangement i din klub og deltagerne vil få et helt andet syn på golfreglerne. Fremefter vil golfreglerne blive husket – endda som noget sjovt.

Målgruppe.
Aftenen er primært for juniorspillere, men forældre, begyndere, udvalgsmedlemmer og andre interesserede er meget velkomne… for mon ikke de kan lære noget også?

Pris.

12.500 kr. (medlemsklubber får 15 % i rabat). 

Beløbet er ex moms og der tillægges tillige transportudgifter. Der er ikke noget loft på antallet af deltagere, så inviter blot alle i klubben (også voksne).

Kontakt.
Kontakt Oswald Academy på 2925 8636 eller på [email protected] for nærmere oplysninger om arrangementet.